
Transformation af den gamle handelsskole
Bygningsanlægget, smukt beliggende ved Søndersø, som tidligere husede Viborgs Handelsskole, er i samarbejde med privat projektudvikler under omdannelse til boliger.
Første skridt var rådgivning og udvikling for projektet ifm. ejendomshandlen. Næste skridt var udarbejdelse af bebyggelsesplan og lokalplan, herunder udvikling af rækkehuse som tilføjelse til ejendommens samlede bygninger. Herefter selve transformationen af bygningerne til 100 boliger.