Bygherrerådgivning

Tegnestuen råder over en sjælden kombination af kompetencer og vores hold dækker alle arkitektfaglige områder, så vi kan føre din opgave fra idé til færdigt projekt.

Hos ARKI:VÆRK tilbyder vi professionel bygherrerådgivning for både private og professionelle bygherrer i hele Danmark.
Vores fokus er at hjælpe dig med at realisere byggeprojekter effektivt, gennemtænkt og med høj kvalitet – fra de første idéer til aflevering og idriftsættelse.

Vi fungerer som din uvildige og betroede rådgiver og varetager dine interesser i dialogen med rådgivere, entreprenører og myndigheder. Vores mål er at skabe overblik, minimere risici og sikre, at økonomi, tid og kvalitet hænger sammen – uanset om det er f.eks. en privat bolig, renovering af etageboligejendom eller et større erhvervsbyggeri.

Vores bygherrerådgivning omfatter blandt andet afklaring af behov, vision og rammer for projektet, rådgivning i forbindelse med køb af grund, ejendom eller erhvervslokaler, anvendelsesændringer af eksisterende byggeri, udarbejdelse af byggeprogram og kravspecifikationer samt styring af rådgiverteam og projekteringsproces. Vi bistår også med udbud og kontrahering ift. entreprenører, tilsyn og kvalitetssikring under udførelsen samt økonomi- og tidsstyring, så budgettet holdes uanset projektets størrelse.

Vores tilgang er helhedsorienteret. Vi er både lyttende, nysgerrige og kritiske og stiller spørgsmål, der udfordrer og skaber de bedste løsninger. Som bygherrerådgivere sikrer vi, at beslutninger træffes på et fagligt velfunderet grundlag, så projekter gennemføres sikkert, effektivt og med fokus på kvalitet, funktionalitet og bæredygtige løsninger. Vi har mange års erfaring med mange forskellige typer opgaver, og drager fordel af denne erfaring for skabelsen af smidig rådgivning, hvor alle aspekter af en opgave bliver vendt.

Vi tror på, at de bedste projekter skabes gennem tæt dialog og gennemsigtighed. Derfor lægger vi vægt på at være tilgængelige, tydelige og proaktive – uanset projektets størrelse og omfang.
Med ARKI:VÆRK ved din side får du en engageret samarbejdspartner, der arbejder for at realisere dine ambitioner – med fokus på arkitektonisk kvalitet, funktionalitet og bæredygtige løsninger.