dsc02221_optimized

Murermestervilla renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur

Villaen fra 1930’erne er ombygget og renoveret med ydmyghed for det oprindelige. I forbindelse med udskiftning og renovering af tag åbnes hele overetagen op til kip. Det skaber lys og luft for rummene. Eksisterende hanebånd og tagkonstruktion er fritlagt og skaber hyggelig stemning i boligen. Facaderenovering af murermestervillaen består af afrensning og omfugning af facaderne så de oprindelig smukke teglsten igen kommer til deres ret. Villaen fremstår efter renovering oprindelig og originalt.